Frederiksstaden - indvandrernes bydel med Jan Janssen

// Frederiksstaden - indvandrernes bydel

Tur 19: Frederiksstaden, indvandrenes bydel 1700-tallets nye forstad og 1600-tallets Citadellet Frederikshavn, til daglig kaldt Kastellet, blev for en stor dels vedkommende bygget og befolket af europæiske indvandrere. Kastellets bygmester var nederlænder, Frederiksstadens første arkitekt Nicolai Eigtved var ganske vist født i Danmark men qua uddannelse og omgangskreds blevet tysk, da han kom hjem efter mange år i udlandet. Både i Kastelskirken og Garnisonskirken blev der i næsten et hundrede år afholdt tysksprogede gudstjenester. På vor rundgang møder vi det oprindelige Frederiks Hospital og apotek, hvis stiftere var tysksprogede, den oprindelig østrig-ungarske Sankt Ansgar Kirke, tre tyske adelspalæer og Amalienborg med Salys rytterstatue, hvis hovedplan skyldes den i Mecklenburg fødte A.G. Moltke. Hoffet og adel var som bekendt stærkt præget af tyske rødder. Men også rige handelsherrer som de Coninck, Desmercières og Brun var indvandrere. De mange ambassader forlener bydelen den dag i dag med et udenlandsk fluidum.Mødested: foran den franske ambassade på Kongens NytorvTurens varighed: to timerFor tysksprogede kan byvandringen tilbydes på tysk: Die Friedrichstadt, eine Vorstadt von Einwanderern im alten Kopenhagen. Deutschsprachiges Taschenbuch zum Thema im Buchhandel erhältlich: Jan E. Janssen og Erik Thorud: Deutsche Spuren in Kopenhagen. Tyskforlaget. Greve 2000. 144 Seiten. 46 Illustr. Preis: 150,- Kr. bei Direktbestellung www.tyskforlaget.dk.

Bestil turen nu

// Kom i kontakt med os

Har du spørgsmål til historiskebyture.dk kan du altid skrive til os på janssen.cph@gmail.com. Vi hører også meget gerne om forslag til nye byture og lignende.