1850-2017: Istedgade overgi´r sig aldrig! med Hanne Fabricius

// 1850-2017: Istedgade overgi´r sig aldrig!

Efter en kort introduktion til Vesterbros og Istedgades historie skal I høre om:

Den første banegård med lokomotivet Odinekspressen, der tøffede til Roskilde oven på en banevold, der løb langs med Kalvebod Strand. Om den gamle kystlinje, som vi nærmest står oven på, og om nutidens China Town, der ikke tåler sammenligning med andre storbyers asiatiske kvarterer.

Fra Reventlowsgade går turen hen i Istedgade, hvor vi skal se husene med de store herskabslejligheder, der endte som artistpensionater og -hoteller. På Maria Kirkeplads skal I høre om stegekælderen med de berømte yverfrikadeller og se huset, hvor prostitutionen slog sig ned for første gang i Istedgade i 1906.

Vi drejer op af Abel Cathrines Gade og går oven på den rørlagte, stinkende Rosenå frem til Abel Cathrines Stiftelsen, hvor I skal høre om Leonora Christines hemmelighed. I Viktoriagade  står vi oven på Christian den 4.s gamle fæstningsanlæg Retrenchementet.

Turen slutter i den berygtede Knudsgade (Eskildsgade), hvor bydelens lette damer huserede, indtil de i 1906 flyttede om i Istedgade og blev her!

Men inden da får I selvfølgelig historien om folkeopstanden i 1944, hvorfra udtrykket "Istedgade overgi´r sig aldrig" stammer fra.

Mødested: Reventlowsgade foran Hovedbanen lige ud for Istedgade

Slutsted  : Eskildsgade ved Istedgade

Læs mere & priser: www.tyra.dk

Se min bog om Istedgades historie: Istedgade. Porten til Vesterbro

Bestil turen nu

// Kom i kontakt med os

Har du spørgsmål til historiskebyture.dk kan du altid skrive til os på janssen.cph@gmail.com. Vi hører også meget gerne om forslag til nye byture og lignende.