Det muntre Vesterbro til Den sorte Ørn med Hanne Fabricius

// Det muntre Vesterbro til Den sorte Ørn

Efter en kort introduktion til Vesterbros historie og de første Vesterbroere, der var slagtere, rebslagere, møllere og værtshusholdere, skal I høre om:

Ølhallerne, danse- og sangerindesalonerne, varieteerne og gæstgiverierne.

Vi skal ind i en baggård på Vesterbrogade og se den fine bygning, der i 1876 blev opført som den berygtede dansesalon Valkyrien oven på det nedrevne og endnu mere berygtede Peders Haab . Dansesalonen skiftede herefter status til Maria Bedesal og til slut blev den en alkoholfri restaurant ved navn Valhal.

I baggården til jugendhotellet Løwenborg (Savoy) ser vi den gamle bygning, der i 1861 blev opført som ølhallen Thors Hal, blev ombygget i 1871 til dansesalonen Figaro og senere blev varieteen Valencia. I 2014 stod den gamle ølhalle klar efter en gennemgående restaurering bekostet af Danske Advokater, som har afdækket den oprindelige og meget smukke facade, der ellers havde været skjult siden 1890.

Fra Hotel Savoy bevæger os gennem Vesterbrogade og ind i en ny baggård, der ligger omtrent, hvor Vesterbros Morskabsteater lå indtil 1845. På Morskabsteatret optrådte mange cirkusfamilier bl.a. den italienske familien Cassorti, der medbragte Pjerrot og hele pantomimen til Danmark, og hvorfra Brødrene Prices familie også stammer.

Turen afsluttes i det gamle Ørneapoteks gård med havehuset i bindingsværk og laboratoriet, som i dag er ombygget til værtshuset Lidkøb.

Mødested: Vesterbrogade på hjørnet af Helgolandsgade

Slutsted  : Vesterbrogade 72: Den gamle apotekergård

Læs mere & pris: www.tyra.dk

Bestil turen nu

// Kom i kontakt med os

Har du spørgsmål til historiskebyture.dk kan du altid skrive til os på janssen.cph@gmail.com. Vi hører også meget gerne om forslag til nye byture og lignende.