Riffelsyndikatet hed egentlig Dansk Industrisyndikat forkortet DISA og fabrikerede blandt andet våben. Fabrikken var blevet til med udarbejdelsen af det berømte Madsen-gevær. Fabrikken leverede våben til Tyskland og deres allierede, hvilket gjorde det til et sabotagemål.
Vi ser på de bygninger, der stadig står i Nordhavnen. det er jo et område, der er gået fra en havnearbejdsplads til beboelsesområde. Nogle af de gamle bygninger bliver revet ned eller bygget om. Hvordan Nordhavn fungerer i dag ser vi også på.
Ture kan begynde flere forskellige steder, men jeg vil foreslå Nordhavn S-togsstation ved Seven Eleven. Så kan vi se Ib Spang Olsens fine kæmpetegning af Frihavnen i gamle dage inden vi træder ind i den nye bydel som havnen er ved at udvikle sig til.
Har du spørgsmål til historiskebyture.dk kan du altid skrive til os på janssen.cph@gmail.com. Vi hører også meget gerne om forslag til nye byture og lignende.