Huse og mennesker i det gamle København med Jan Janssen

// Huse og mennesker i det gamle København

Tur 2: Huse og mennesker i det ældste København Byvandringen berører emnerne gadeforløb og brolægning, de vinkelformede borgerhuse, etageinddeling, boligindretning, opvarmning, belysning, vandforsyning, renovation og toiletforhold, tøj og utøj, mad og drikke, fødsel, sygdom og død. Så vi kommer vidt omkring i tiden mellem middelalder og det 19. århundrede. Turen foregår i Strand Kvarter og Øster Kvarter, der befinder sig mellem Hyskenstræde og Bremerholm. Bygningerne er ganske vist først genopbygget efter 1728 eller 1795, men de gamle matrikler har det med at være ufravigelige, så ældre kulturlag er ikke helt forsvundne, når de støttes af guidens mundtlige fortælling. Mødested: Absalons statue på Højbro PladsTurens varighed: to timer

Bestil turen nu

// Kom i kontakt med os

Har du spørgsmål til historiskebyture.dk kan du altid skrive til os på janssen.cph@gmail.com. Vi hører også meget gerne om forslag til nye byture og lignende.