Fælledparken med Allan Mylius

// Fælledparken

Fælledparken er en rest af de gamle fælleder, der lå udenfor København frem til 1856. Byhistorikeren Allan Mylius Thomsen vil føre os rundt i Fælledparken og fortælle områdets spændende historie. Her lå oprindeligt landsbyen Serridslev, som blev udslettet under Grevens Fejde. Herude stod skafottet, hvor greverne Struensee og Brandt blev henrettet. Her holdt militæret sine årlige øvelser, omgivet af byens køer og heste. Efter koleraen i 1853 byggede Lægeforeningen sine boliger herude. Her stod "Slaget på Fælleden" i 1872, som en af de afgørende begivenheder i arbejderbevægelsens fødsel. Da byens befolkning eksploderede, trængte boliger og erhvervsbyggeri frem på Fælleden. Der blev bygget elektricitetsværk, postkontor, epidemihospital og ikke mindst Rigshospitalet i 1910. Her opførtes den første kirke udenfor voldene, da Johanneskirken på Sct. Hans Torv indviedes i 1861. Vi følger den spændende historie  - med et "vandhul" midtvejs - og ender med spisning på Sct. Hans Torv.  

Varighed: 2 timer

Mødested: Genforeningsmonumentet ved Trianglen

 

Bestil turen nu

// Kom i kontakt med os

Har du spørgsmål til historiskebyture.dk kan du altid skrive til os på janssen.cph@gmail.com. Vi hører også meget gerne om forslag til nye byture og lignende.