Vesterbro ml. Kødbyen og Skydebanen med Dagmar Kristensen

// Vesterbro ml. Kødbyen og Skydebanen

Vesterbro Det Vesterbro, vi kendte som børn, hvor ludere og lommetyve og senere narkomaner befolkede bydelen, og hvor beboersegmentet var bistandsmodtagere, pensionister og studerende – det rejser sig i dag som Fugl Phønix .På vores tur fra Hovedbanen via DGI-byen når vi frem til et af byens hotteste steder – Den Brune og Hvide Kødby- hvor slagtedyrene skreg i smerte er der i dag indrettet kreative skoler og ikke mindst den smukke udstillingsbygning, Øksnehallen. De gamle funktionalistiske bygninger i Den Hvide Kødby er i dag befolket af hippe filminstruktører og skuespillere.Vi ser det nyfødte Halmtorv, hvor lækre cafeer og nyrenoverede ejerlejligheder har trukket et publikum af nye rige børnefamilier til bydelen – og hvor hotte designerforretninger har set deres chance.I Saxoparken oplever vi de gamle skydebrødres hus (i dag Københavns Bymuseum) og parken, der i dag er et smukt åndehul i den tæt bebyggede bydel. Vi ser også eksempler på veludførte gårdsaneringer og en enkelt fredet gammel baggård.

Mødested: Nimb over for Hovedbanegården

Varighed: ca. 2 timer

Bestil turen nu

// Kom i kontakt med os

Har du spørgsmål til historiskebyture.dk kan du altid skrive til os på janssen.cph@gmail.com. Vi hører også meget gerne om forslag til nye byture og lignende.