1800-2000 - Frederik 7.'s København med Christian Donatzky

// 1800-2000 - Frederik 7.'s København

I Frederik 7.'s regeringstid blev Grundloven vedtaget, Danmark var i krig med Det Tyske Forbund og voldene faldt i København. På turen bliver deltagerne ført ind i perioden 1800-2000, mens man hører om Frederik 7.'s begivenhedsrige liv.

Fra Højbro Plads går turen først til Christiansborgs Slotskirke, hvor Frederik blev konfirmeret og gift første gang. Dernæst til Frederik 7.'s rytterstatue, rejst til minde om Grundlovens giver. Dernæst rundt om Christiansborg - Frederik 7. er den eneste konge, der boede på det 2. Christiansborg. Vi fortsætter over Marmorbroen og ad Rådhusstræde til Nytorv med det tidligere rådhus og nuværende byret. Turen fortsætter til Vimmelskaftet, hvor Louise Rasmussen havde sin butik. Hun blev senere gift med Frederik 7. og blev Grevinde Danner. Vi fortsætter ad Nørregade og Studiestræde og slutter turen på Rådhuspladsen.

Bestil turen nu

// Kom i kontakt med os

Har du spørgsmål til historiskebyture.dk kan du altid skrive til os på janssen.cph@gmail.com. Vi hører også meget gerne om forslag til nye byture og lignende.