1800-tallet - Fru Heibergs København med Christian Donatzky

// 1800-tallet - Fru Heibergs København

Johanne Luise Heibergs var 1800-tallets suverænt største skuespillerinde og dominerede Det Kongelige Teaters scene. Samtidig var hendes liv en del af en brydningstid mellem enevælde og demokrati, romantik og realisme, ligesom hendes eget sind var splittet mellem passion og dannelse, skuespil og virkelighed.

Fra Højbro Plads går turen først forbi Nikolaj Plads og Vingårdstræde, hvor Johanne Luise boede som barn. Hendes barndom var præget af fattigdom og familien flyttede hyppigt. Gennem ægteskabet med Johan Ludvig Heiberg steg hun til samfundets top. Turen går videre til Kongens Nytorv, hvor Fru Heiberg fik så stor succes på Det Kongelige Teater. Vandringen fortsætter til Grønnegade og Pilestræde, hvor hun også boede som barn. Turen fortsætter forbi Botanisk Have, som blev anlagt i det gamle voldanlæg og fortsætter ad Gothersgade til Søtorvet, hvor Johanne Luise Heiberg havde sin sidste bolig.

Bestil turen nu

// Kom i kontakt med os

Har du spørgsmål til historiskebyture.dk kan du altid skrive til os på janssen.cph@gmail.com. Vi hører også meget gerne om forslag til nye byture og lignende.