// Dansk Guldalder i Latinerkvarteret
Tur 15: Dansk guldalder i Latinerkvarteret Kvartererne mellem Vestergade, Studiestræde, Frue Plads, Nørregade, Krystalgade og Kannikestræderne oplevede i tiden mellem 1800 og 1850 en enestående koncentration af videnskabsfolk, forfattere og kunstnere, der uomtvisteligt efterlod sig spor i dansk historie. I dag synes det næsten være et mirakel, at så mange kendte mænd og kvinder boede og levede på gangafstand. Brødrene Ørsted, Oehlenschläger og Kierkegaard har man hørt om, men også Ingemann, C.A. Jensen, Joachim Schouw, Baggesen, Sibbern og H. N. Clausen hørte til i Latinerkvarteret. Turen introducerer os i dansk guldalderliv i de af branden i 1795 og af bombardementet i 1807 hærgede bydele i det centrale København. Vi hører bl.a. om fakkeloptog og tepunch, om aluminium, daguerrotypier og impressionistisk malerkunst. Mødested: Foran Gads Boghandel i Fiolstræde overfor Nørreport StationTurens varighed: knap to timer