// Christianshavn øst for Torvegade
Tur 23: Christianshavn, øst for Torvegade Den nordlige del af Christianshavn, som vi besøger på denne tur, begynder for os foran den vældige Frelsers Kirke, som, da den blev bygget omkring 1700, var hovedstadens højeste bygning. Kvarteret vest og øst for Prinsessegade og nord og syd for Refshalevej har i to århundreder været præget af marinens og artilleriets folk med bl.a. kaserner og flådens værft. Hertil kom samtidig den civile skibsfart med en række havnebassiner og oplagringspladser og ikke mindst B&Ws skibsværft. Vi vil også gå en tur gennem Christiania og langs voldlinien. Den sidste er en fantastisk naturperle mellem Amagers og Christianshavns travle trafikvrimmel. Vi slutter med en bid mad i Christianias kendte Spiseloppen. Mødested: Frelserkirken, Sankt Annæ Gade Turens varighed: to en kvart time ekskl. spisning